Turistinformation

Turistinformationen på Faxe Kommunes Biblioteker & Borgerservice står klar til at hjælpe dig på din tur rundt i SydkystDanmark

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter. Så har du SydkystDanmark. En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.

Faxe Kommunes Biblioteker i Haslev og Faxe er gratis for alle, uanset bopæl eller nationalitet. Vi byder alle gæster og brugere velkomne og vil gøre vort bedste for at være behjælpelig med efterspurgte ønsker.

På bibliotekerne kan man finde bøger, DVD, musik, spil og turistmaterialer for Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

Du kan anvende bibliotekernes Pc'er til søgning i bibliotekernes egen materialebestand, net-tjenester bibliotekerne har købt adgang til, samt internettet, sende og modtage e-mails etc. Du kan medbringe din personlige pc og anvende bibliotekernes trådløse netværk

Du kan få turistbrochurer fra hele Sjælland, Bornholm og Lolland Falster, personalet hjælper gerne med at finde den ønskede information.

Her begynder historierne - her begynder du...