Klougarts univers

Josefine Klougart har for længst etableret sig som én af vores bedste litterære stjerneskud.

Af Mikael Gjelstrup

Hun er blevet nomineret to gange til Nordisk Råds Litteraturpris for debutromanen ”Stigninger og fald” og tre år senere for ”Èn af os sover.” Hun er født i 1985 på Mols, hvor også nogle af hendes titler foregår, og var elev på Forfatterskolen i 2008-2010. Inspirationen hentes blandt andet fra Tove Ditlevsen, Marguerite Durás og Bob Dylan.

Sproget i hendes værker er oftest meget fortættet og skrevet i en prosalyrisk form, så det kan være en god idé at læse hendes værker i små doser. På den måde får du tid til at dvæle ved indholdet, så det kommer til sin ret. Klougart’s bøger er til dig, der gerne vil udfordres lidt i din læsning, og som er vild med et originalt og fantasifuldt sprog.

Alt dette kunne du få

"Da jeg forleden besøgte mine forældre hjemme på Mols, så jeg i vindueskarmen den lille røde plastikkam vi redte min fars hår med, da han sidste vinter lå bevidstløs på hospitalet. Vintersolen der faldt ind i værelset gennemlyste kammen og fik den til at se blød og gennemsigtige ud, som var den lavet af ben eller horn eller et andet organisk materiale. Synet af den fyldte mig med ømhed"

Stigninger og fald

"Det efterår fik jeg en hest. Det var en lysebrun hoppe; hun havde en sort ål som en blød kulstreg løbende fra et punkt i panden, et sted under pandelokken, og hele vejen gennem manen, hvor det mørke syntes at dele sig i hundredevis af mindre vandløb, idet den voksede ud i manens lange stride hår"

Èn af os sover

"Lyset kommer krybende ind over de pløjede marker. Flager af mørk leret jord skubbet op mellem hinanden, tyrekalve, der slås i båsene, et brag af for meget krop på for lidt plads. Og sneen, så roligt har den lagt sig nu, over kammene: over landskabet, alt muligt levende og alt muligt dødt"

Hallerne

"Kvinden er et stativ i lejligheden. Et tomt rum. Det er kvindens blik, der tømmer værelset. Fabrikken. Det er det, hun kan være nu. Der er et særligt fugtigt skær i hendes hud, omkring hendes krop. En følelse af afvikling, noget, der bliver pillet ned, noget, der ligner det gullige græs og den bare jord under en teltbund"

New Forest

"Bar jord her. Her på plænen hvor vinden har fejet sneen til side. Op over skråningen. Vinteren strækker sig dybt ind i alting. Kiselgrå skyer over himlen. Tre drenge der hænger over deres cykelstyr ryger cigaretter i viadukten. Løvet er sprødt af frost. Sommeren virker næsten uendelig"